Kalundborg senderen er en ret kraftig radio sender beregnet til at sende ud på store afstande.

Radiokommunikation blev kendt i slutningen af 1800 tallet. I starten var det meget eksperimentelt. I slut 1910’erne opstod et stigende antal eksperimenterende radioamatører som kunne sende information som lyd ud i æteren. I 1920’erne var radiokommunikation blevet bredt kendt. Staten oprettede Danmarks radio i 1925 for at gøre monopol på den information som kunne spredes via radio. Kalundborgsenderen blev oprettet for at kunne sende radio ud til befolkningen i hele Danmark.

På det tidspunkt var en radiomodtager det nye moderne. Det var grej man bare skulle have hvis man havde behov for at vise sig frem og udskille sig for sin omgangskreds.

Med Kalundborg senderen kunne der sendes langt ud fra et sted. Igennem tiden er udviklingen gået i retning af et stadigt stigende behov for informationsoverførsel via radioen. De høje frekvenser egner sig bedst til meget information, hvorimod radiostabiliteten bliver påvirket. Sammen med det øgede behov for informationsoverførsel er der opbygget et stadigt mere finmasket net af mindre sendere med høj frekvens til gængæld for lavere rækkevidde.

Den centrale og markante langbølge sender i Kalundborg blev dermed overflødig. Nu står de to høje master og de tilhørende bygninger tilbage. De har tjent deres formål og er nu inaktive. Det er et symbolsk billede på den forandring som følger af den teknologiske udvikling.